Det blev primært udviklet af canadiske forskere James Bonta, Donald A. Andrews og Paul Gendreau. Det er blevet betragtet som den bedste model, der findes til at bestemme behandling af lovovertrædere, og nogle af de bedste risikovurderingsværktøjer, der bruges på lovovertrædere, er baseret på den.
Hvornår blev risikobehovs-responsivitetsmodellen udviklet?
Udviklet i 1980'erne og først formaliseret i 1990, risiko-behov-respons-modellen er blevet brugt med stigende succes til at vurdere og rehabilitere kriminelle i Canada og rundt om i verden.
Hvem fandt på RNR-modellen?
For det første foreslog Ogloff og Davis (2004) i deres fremstilling af RNR-modellen, at Psychology of Criminal Conduct (PCC) perspektivet skitseret af Andrews og Bonta (2003) i en række publikationer "giver vejledninger til vurdering af lovovertrædere og deres klassificering til behandling" (s.232).
Hvornår blev RNR-modellen oprettet?
RNR kom fra et årti med empirisk litteratur om effektiv korrektionsbehandling (f.eks. Andrews, Zinger et al., 1990), som igen var en reaktion på og modbevisning af den populære forestilling om, at "intet virker" i rettelser (Martinson, 1974). Det var desperate tider for rehabilitering af gerningsmænd.
Hvad er formålet med RNR-modellen?
RNR-modellen skitserer de grundlæggende principper om risiko, behov og lydhørhed for at generere effektive interventioner for lovovertrædere med det ultimative mål at forbedre behandlingen af lovovertrædere og reducere recidiv (Andrews & Bonta, 2010).
