Den samme regel gælder stadig. “A” bruges før ord, der begynder med konsonantlyde, og "an" bruges før ord, der begynder med vokallyde. Det er lige meget, om ordet er et adjektiv, et substantiv, et adverbium eller noget andet; reglen er nøjagtig den samme.
HVORNÅR BRUGER DU A eller en?
Brug " a" før ord, der starter med en konsonantlyd og "an" før ord, der starter med en vokallyd Andre bogstaver kan også udtales begge veje. Bare husk, at det er lyden, der styrer, om du bruger "a" eller "an", ikke det faktiske første bogstav i ordet.
Hvornår skal man bruge et og et i en sætningseksempel?
Den egentlige regel er, at du skal bruge "an" i en sætning når et ord har en vokallyd i begyndelsen. For ord med vokaler i begyndelsen, der lyder som konsonanter, såsom "u" i enhjørning, skal du bruge "a" i stedet. (For en liste over vokaleksempler, se nedenfor.)
Hvor bruger vi en an?
Engelsk har to artikler: the og a/an. bruges til at henvise til specifikke eller bestemte navneord; a/an bruges til at modificere uspecifikke eller ikke-bestemte navneord. Vi kalder den bestemte artikel og en/an den ubestemte artikel. Hvis jeg f.eks. siger "Lad os læse bogen", mener jeg en bestemt bog.
Hvornår bør vi ikke bruge artikler?
Vi bruger ikke artikler før navnene på lande, mennesker, kontinenter, byer, floder og søer.
Vi bruger ikke artikler før utallige og abstrakte navneord, der bruges i generel betydning.
- Honning er sød. (IKKE Honningen er sød.)
- Sukker er dårligt for dine tænder.
- Visdom er bedre end rigdom.
- Dyd er sin egen belønning.
