Denne RFC blev udarbejdet i 1996, da det blev klart for internetoperatører, at IPv4-adresserummet, bestående af 4, 294, 967, 296 unikke adresser, ikke var tilstrækkeligt til at adressere hver eneste computer i verden.
Hvorfor var der en RFC i 1918?
RFC 1918 blev brugt til at skabe de standarder, hvormed netværksudstyr tildeler IP-adresser i et privat netværk. Et privat netværk kan bruge en enkelt offentlig IP-adresse. RFC reserverer følgende rækker af IP-adresser, som ikke kan omdirigeres på internettet: 10.0.
Hvilket sæt er det korrekte adresseinterval fra 1918?
RFC 1918 definerer følgende adresseområder som private, 10.0. 0.0/8 (adresser 10.0. 0.0 til 10.255.
Hvad er de 3 private IP-adresseintervaller?
Internet Assigned Numbers Authority (IANA) har reserveret følgende tre blokke af IP-adressepladsen til private internetforbindelser:
- 10.0. 0,0 - 10,255. 255.255 (10.0. 0.0/8 præfiks)
- 172,16. 0,0 - 172,31. 255.255 (172.16. 0.0/12 præfiks)
- 192.168. 0,0 - 192,168. 255.255 (192.168. 0.0/16 præfiks)
Hvor mange IPv4-adresser er der?
Der er kun omkring 4,3 milliarder mulige IPv4-adresser, hvilket ingeniører antog ville være mere end nok i 1990'erne. Med IPv6 er der omkring 340 billioner trillioner trillioner kombinationer – specifikt: 340, 282, 366, 920, 938, 463, 463, 374, 607, 431, 768, 211, 456.
