(1) Brugen af isolation eller fysisk fastholdelse må kun godkendes af en autoriseret uafhængig praktiserende læge. Kun en læge må godkende kemisk fastholdelse. Alle autorisationer skal angive isolation eller den type fastholdelse, der er godkendt.
Er kemiske begrænsninger lovlige?
Når medicin bruges til at behandle sygdomme eller beskytte en patients sikkerhed, kvalificerer de ikke som kemiske begrænsninger De kvalificerer sig kun, hvis de bruges til at straffe patienter eller til at dem nemmere for personalet at kontrollere. Denne brug af kemiske begrænsninger er en overtrædelse af føderal lovgivning.
Hvilke praktiserende læger kan bestille brug af fastholdelsesanordninger?
“Restraint or Sclusion” kræver en ordre fra læge, klinisk psykolog eller anden autoriseret LIP primært ansvarlig for patientens løbende pleje og er dokumenteret i overensstemmelse med hospitalets politik.
Hvem bestemmer, om en fastholdelsesanordning kan bruges?
Beslutning af, hvornår der skal bruges en fastspænding
Patientens aktuelle adfærd bestemmer, om og hvornår en fastholdelse er nødvendig. En historie med vold eller et tidligere fald alene er ikke nok til at støtte brugen af en fastholdelse. Beslutningen skal baseres på en aktuel grundig medicinsk og psykosocial sygeplejefaglig vurdering.
Hvem er i sidste ende ansvarlig for at godkende brugen af fastholdelse?
Den læge, der yder patientens pleje, er i sidste ende ansvarlig for beslutningen om at fastholde en patient. Beslutningen om at anvende begrænsninger bør dog ikke ske isoleret. Det involverer en proces med anmodning, vurdering, teaminvolvering og samtykke inden for en etisk og juridisk ramme.
