9.3 Metoden til deduktion For eksempel reglen om Modus Ponens Modus Ponens I propositionel logik er modus ponens (/ˈmoʊdəs ˈpoʊnɛnz/; MP), også kendt som modus ponendo ponens (latin for " metode til at sætte ved at placere") eller implikation eliminering eller bekræftelse af antecedenten, er en deduktiv argumentform og slutningsregel https://en.wikipedia.org › wiki › Modus_ponens
Modus ponens - Wikipedia
fortæller os, at hvis påstanden "P. Q" er sand, og påstanden "P" er sand, så skal "Q" være sand. Denne slutningsregel kan udtrykkes som følgende tautologiske påstand om materiel implikation: "((P. Q)•P). Q."
Hvad er denne slutningsregel p og q indebærer p?
Latin for "metode til at benægte." En slutningsregel udledt af kombinationen af modus ponens og det kontrapositive. Hvis q er falsk, og hvis p betyder q (p q), så er p også falsk. En fejl i ræsonnementet. Givet et udsagn p, hvis ~p logisk fører til en modsigelse, så skal p være sandt.
Hvad er de 9 slutningsregler?
Vilkår i dette sæt (9)
- Modus Ponens (M. P.) -Hvis P så Q. -P. …
- Modus Tollens (M. T.) -Hvis P, så Q. …
- Hypotetisk syllogisme (H. S.) -Hvis P, så Q. …
- Disjunktiv syllogisme (D. S.) -P eller Q. …
- Konjunktion (Konj.) -P. …
- Konstruktivt dilemma (C. D.) -(Hvis P, så Q) og (Hvis R, så S) …
- Simplification (Simpl.) -P og Q. …
- Absorption (abs.) -Hvis P, så Q.
Hvordan læser du PQ?
Implikationen p → q (læs: p betyder q, eller hvis p så q) er det udsagn, der hævder, at hvis p er sandt, så er q også sandt. Vi er enige om, at p → q er sandt, når p er falsk Udsagnet p kaldes hypotesen for implikationen, og udsagnet q kaldes konklusionen af implikationen.
Hvorfor bruges P og Q i logik?
Propositionerne er ens eller logisk ækvivalente, hvis de altid har den samme sandhedsværdi. Det vil sige, p og q er logisk ækvivalente, hvis p er sand, når q er sand, og omvendt, og hvis p er falsk, når q er falsk, og omvendt. Hvis p og q er logisk ækvivalente, skriver vi p=q.
