Har haft (eller generelt har/har + participium) er en form af nuværende perfektum (simpel) tid. Du bruger nutid til at tale om tidligere begivenheder, som allerede er forbi, men som har indflydelse på nutiden.
Hvornår skal du bruge har haft og har?
'Had' er datid af både 'har' og 'har'
- har. Have bruges med nogle pronominer og substantiver i flertal: …
- har. Has bruges med tredje person ental. …
- sammentrækninger. jeg har=jeg har. …
- negative sammentrækninger. …
- 'har' og 'har' i spørgsmål. …
- 'har fået' og 'har' …
- 'har' og 'har' verbum. …
- modale verber: 'skal'
Har haft været anspændt?
Vi bruger nutidens perfektum, når vi på en eller anden måde vil forbinde nutiden med den (nye) fortid, og dette vil fremstå som det har haft eller har haft i fulde former eller som 's havde eller 'har haft i kontrakterede former: … Had had er den fortidige perfekte form for have, når det bruges som hovedverb til at beskrive vores oplevelser og handlinger.
Har eller havde haft?
Du skal bruge "havde haft", hvis noget er blevet gjort for længe siden, ikke for nylig. Men hvis noget er blevet gjort for nylig, så kan du bruge "har haft" eller "har haft" afhængigt af pronomenet. For eksempel har jeg fået en god frokost i eftermiddags.
Har du haft grammatikregler?
Den perfekte perfektumsform for have er had havde (havde + participium af have).
Som hovedverbum bruges have til at tale om vores ejendele, relationer, oplevelser osv.
- Jeg har en søster.
- Hun har en bil.
- Han har et godt job.
- Jeg spiser morgenmad kl. 8.30.
- Jeg går i bad, før jeg går i seng.
- Jeg har en lur om eftermiddagen.