En tilbagetitrering bruges når den molære koncentration af en overskydende reaktant er kendt, men der er behov for at bestemme styrken eller koncentrationen af en analyt. Tilbage titrering anvendes typisk i syre-base titreringer: Når syren eller (mere almindeligt) basen er et uopløseligt s alt (f.eks. calciumcarbonat)
Hvorfor bruger vi tilbagetitrering?
En tilbagetitrering er nyttig, hvis endepunktet for den omvendte titrering er nemmere at identificere end endepunktet for den normale titrering, som ved udfældningsreaktioner. Tilbagetitreringer er også nyttige, hvis reaktionen mellem analytten og titranten er meget langsom, eller når analytten er i et uopløseligt fast stof.
Hvilke tilfælde bruges rygtitreringen?
Bygtitreringer bruges hovedsageligt i følgende tilfælde:
- hvis analytten er flygtig (f.eks. NH3) eller et uopløseligt s alt (f.eks. Li2CO 3)
- hvis reaktionen mellem analyt A og titrant T er for langsom til en praktisk direkte titrering.
Hvilket er eksemplet på rygtitrering?
Tilbagetitrering fungerer på følgende måde (med et eksempel): 1: Stoffet eller opløsningen med ukendt koncentration (4 g forurenet kridt, CaCO3) bringes til at reagere med kendt volumen og koncentration af mellemreaktantopløsning (200 ml, 0,5N HCl). Reaktionen går forbi ækvivalenspunktet.
Hvorfor bruges EDTA til rygtitrering?
Tilbage titrering: et kendt overskud af standardopløsning EDTA tilsættes til opløsningen, der indeholder analytten. … Denne procedure er nyttig til at bestemme kationer, der danner stabile komplekser med EDTA, og som der ikke er nogen effektiv indikator for.
