Diæt varierer med sæson og beliggenhed. På ynglepladser lever meget af insekter, inklusive myg, tranefluer, biller og andre. På kysten spiser en bred vifte af små væsner, der findes i tidevandszonen, herunder havorme, snegle og andre bløddyr, amfipoder amfipoder Holoplankton er organismer, der er planktiske (de lever i vandsøjlen og kan ikke svømme mod en strøm) i hele deres livscyklus. … Eksempler på holoplankton omfatter nogle kiselalger, radiolarier, nogle dinoflagellater, foraminifer, amphipoder, krill, copepoder og salper, såvel som nogle gastropod bløddyrarter. https://en.wikipedia.org › wiki › Holoplankton
Holoplankton - Wikipedia
og andre krebsdyr, nogle gange små fisk.
Er Dunlins altædende?
Diætavl Denne art er altædende i ynglesæsonen og indtager hovedsageligt voksne og larveinsekter (dipteranfluer, biller, torvefluer, hvepse, savfluer og majfluer) og også edderkopper, mider, regnorme, snegle, snegle og plantemateriale (norm alt frø) (Cramp og Simmons 1977, del Hoyo et al. 1996).
Hvad laver Dunlins?
Ligesom andre små sandløbere spiser Dunlin for det meste hvirvelløse dyr, der findes i mudder, fint sand eller jord. De foerer ved at plukke organismer, de ser, eller ved at sondere ind i underlaget med deres næb.
Hvor findes Dunlins?
Dunlins yngler i oplandet i Skotland, Wales og England Det største antal kan findes på de vestlige og nordlige øer og Flow Country of Caithness og Sutherland i Skotland, i Pennines i England. De findes på alle britiske flodmundinger med det største antal om vinteren.
Hvilke dyr spiser Dunlin?
Hvad spiser dem, og hvordan undgår de at blive spist?
- korthalet væsel (Mustela herminea)
- mindst væsel (Mustela nivalis)
- polarræve (Vulpes lagopus)
- isbjørne (Ursus maritimus)
- snyltejægere (Stercorarius parasiticus)
- langhalet jager (Stercorarius longicaudus)
- pomarinjaegers (Stercorarius pomarinus)